Britta fik ny græsplæne i gave
Published by admin on
Så kom dagen, hvor Britta Zinck Thiesen, der har vundet konkurrencen om et gavekort til 4 timers havearbejde fik udført opgaven ![]()
Britta fra Kirke Såby i Lejre Kommune har i dag fået lavet en ny græsplæne i sin forhave. ![]()
Da vi ikke med en enkelt medarbejder på 4 timer kunne løfte denne større opgave valgte vi hos Mejsegaarden, at give Britta en hel arbejdsdag, hvor Lasse og Chastine startede tidlig morgen og senere på dagen ankom Tino og Henrik og hjalp til med det sidste. 
Husk at handle lokalt og støt op det lokale.
Britta har lavet denne dejlige anmeldelse af Mejsegaarden på anmeld Håndværker:
Vi har netop fået følgende anmeldelse på anmeld-haandvaerker.dk fra Britta Zinck Thiesen, 4060 Kirke Såby
Vedrørende byggesag:
Ny græsplæne.
Læs beskrivelse her:
Hele vejen igennem en fantastisk oplevelse med Mejsegaarden.
Jeg var den heldige vinder af konkurrencen "Vind en gartner" fra Mejsegaarden i 4 timer. Konkurrencen var sat op på facebook, og krævede ikke andet end et like og en lille bemærkning i kommentarfeltet. Ingen krav til, hvad bemærkningen skulle indholde, så jeg skrev bare, at det ville være dejlig med lidt havehjælp her til foråret. Og vupti, så blev jeg, meget overraskende, den heldige vinder.
Der blev hurtigt lavet en aftale om at etablere en græsplæne i min nedlagte urtehave. Henrik kunne godt se, at 4 timer ikke slog til, så han sendte to personer en hel dag. Det var jo helt vildt. De kom som aftalt til tiden, og var klar og forberedte. De havde selv alt med; fræser, haveredskaber, trailer til at køre affald væk, nyt jord, gødning, græsfrø osv osv. Der skulle fældes et æbletræ og to udtjente kompostbeholdere skulle bortskaffes mm. Der opstod uforudsete udfordringer undervejs som fx en ukendt regnvandsbrønd underæbletræet, genstridige efeuer med meget kraftige stængler både over jorden og under jorden.
Alt blev klaret med et smil og godt humør. Pga udfordringerne viste det sig, at to personer en hel dag heller ikke var nok, så Henrik sendte endnu en person og Henrik kom også selv og deltog de sidste par timer, for at opgaven kunne blive fuldført.
Da dagen var slut, var haven fuldstændig klargjort, jorden var gødet og græsfrøene flot spredt ud, så nu venter jeg bare på, at de skal spire og danne den flotteste grønne plæne. Som prikken over iét var der fuldstændig ryddet op efter dagens arbejde.
Jeg er ovenud tilfreds.
En rigtig dejlig dag med Lasse, Chastine, Tino og Henrik. Jeg føler mig så heldig og meget meget forkælet. Tusinde tusinde tak til jer alle 4 og ikke mindst Henrik, som gavmildt forærede så mange ekstra timer.
Taknemmelig
hilsen Britta Zinck Thiesen
Tilmeld dig vores nyhedsbreve
Hos Mejsegaarden kan du tilmelde dig vores nyhedsbreve, hvor vi udsender nyheder til vores kunder eller interesserede.
Tilmeld dig allerede i dag.


